
Vi bruger Open Source, fordi vi tror på værdien af at dele. Vi tror på, at mange engagerede mennesker kan skabe bedre resultater end produkter, som er skabt af økonomiske og licensmæssige interesser.
Open Source har som udviklingsmetode og forretningsmodel mange fordele for både leverandører og kunder. Udover at mange bidrager, og de bedste ideer oftest bliver brugt, lægger udviklingsmodellen op til en modulær opbygning. Du har således både fordelen af at have et standard system og mulighed for at lave individuelle tilpasninger, som gør løsningerne unikke. Samtidig er det en fordel, at du sparer både penge og besværet med licenser. Men det er ikke bare billigere. Vi mener faktisk også, at du har mulighed for at få en bedre løsning, både teknisk og brugermæssigt.
TYPO3 CMS er den Open Source platform, vi har valgt at basere vores løsninger på, og vi anvender også en række andre Open Source produkter. Vi bidrager selv aktivt med at offentliggøre det, vi har udviklet, hvis vi og kunden vurderer, at det har værdi for andre. Sådan er det med Open Source, ingen ejer koden, og alle kan bruge koden. Derfor vil du aldrig som kunde opleve, at du er låst fast i en løsning. Så længe mange har interesse i at videreudvikle løsningerne, så længe vil løsningen blive udviklet.